opdater cookie valg Fotokalender trykt i danmark med dine egne billeder

Personlig fotokalender

fotokalender

En fotokalender med dine egne billeder fra hverdag, fest og ferier gør dine bedste stunder synlige hver dag, hver uge, hver måned i hele det næste år.

Vi har selvfølgelig sat ugenumre og helligdage på, så kalenderen ikke blot er pynt på væggen, men et godt planlægningsværktøj, der altid er lige ved hånden.

 

Vi har gjort det nemt

Det er nemt at lave din fotokalender. Du kan naturligvis vælge mellem forskellige designs, størrelser og papirtyper. Men vi har allerede truffet nogle valg, så du er sikker på, du får en kalender af høj kvalitet. Vi har fx udvalgt de typer papir, der egner sig bedst, så kalenderen ikke falder fra hinanden, inden vi når Kristi Himmelfartsdag. Vi har også besluttet, at din kalender samles med en spiralryg. Det sikrer, at kalenderen bliver ved med at hænge ordentligt på væggen og ikke falder fra hinanden, uanset hvor mange gange du bladrer frem og tilbage.

 

A4 fotokalender A3 kalender

 

4 trin til din fotokalender

Du laver din fotokalender sådan:

  1. Vælg hvilken størrelse, din kalender skal have. Du kan vælge mellem A3, A4 og kvadratisk.
  2. Vælg hvordan din kalender skal se ud. Vores designere har gjort sig umage for at skabe et elegant og afdæmpet udtryk, så det er dine billeder, der får opmærksomheden.
  3. Find dine 13 bedste billeder frem.

Og så er din kalender klar.

 

”Hvad giver vi moster Anna?”

Er du på jagt efter en personlig julegave eller den perfekte fødselsdagsgave til Moster Anna?

En fotokalender er en oplagt gave til dem, du holder af og gerne vil dele dine minder med. Det er svært at finde en mere personlig gave, der samtidig kan skabe glæde hver dag i et helt år.

 

En fotokalender kan gøre godt for alle dem, du kender:

  • Bedstemor bliver varm om hjertet, når hun mindes sneboldkampen med børnebørnene eller ser deres glade ansigter med chokoladeis fra øre til øre
  • Vennerne griner højlydt, når de kigger på billederne på jeres skitur i januar og 70’erfesten i april (du så flot ud med alle de pailletter!)
  • Børnene bliver stolte, når de genoplever alle deres store bedrifter gennem det sidste år:  Fodboldsejren, tabet af den første tand eller første skoledag
  • Og du selv kan smile over de gode oplevelser med børn, venner og familie, hver gang øjet falder på din fotokalender på køkkenvæggen.

De fleste af os forbinder en kalender med en årskalender, og har du brug for flere kolonner at skrive på til hele famileien, har vi også en fotokalender til det.

 

Vi bor lige om hjørnet

Din fotokalender bliver trykt i Danmark. Og det er faktisk ikke helt ligegyldigt. Det betyder bl.a. hurtig levering, og at du altid komme i kontakt med os. Du er også velkommen til at kigge forbi og hente din kalender.